
Undtagne mængder (EQ)
ADR kapitel 3.5 – Undtagelser for farligt gods i meget små mængder
Hvad er undtagne mængder?
Undtagne mængder (Excepted Quantities / EQ) er IKKE den mest lempelige undtagelse i ADR-reglerne. Underligt nok! Det er meget bedre for afsender at bruge begrænset mængde lempelsen (LQ) end det er at bruge EQ. EQ tillader transport af meget små mængder farligt gods også efter ADR, men anvendes oftest ved luftfragt.
EQ-koden (E0–E5) for hvert stof findes i kolonne 7b i tabel A. E0 betyder, at stoffet ikke er tilladt som undtagne mængder.
EQ-koder og mængdegrænser
| Kode | Indv. emb. (væske) | Indv. emb. (fast) | Ydre emb. (væske) | Ydre emb. (fast) | Begrænsning |
|---|---|---|---|---|---|
| E1 | 30 ml | 30 g | 1.000 ml | 1.000 g | Maks. 1.000 kolli/køretøj |
| E2 | 30 ml | 30 g | 500 ml | 500 g | Maks. 1.000 kolli/køretøj |
| E3 | 30 ml | 30 g | 300 ml | 300 g | Maks. 1.000 kolli/køretøj |
| E4 | 1 ml | 1 g | 500 ml | 500 g | Maks. 1.000 kolli/køretøj |
| E5 | 1 ml | 1 g | 300 ml | 300 g | Maks. 1.000 kolli/køretøj |
Maks. indvendig emballage angiver grænsen pr. enkelt indvendig beholder. Maks. ydre emballage angiver den samlede mængde i den ydre emballage. Væsker angives i ml, faste stoffer i g.
Emballeringskrav
Emballagen skal bestå af tre lag:
- Indvendig emballage – lækagesikker beholder af glas, metal eller plast
- Mellemliggende emballage – skal indeholde absorberende materiale til opsugning af hele indholdet (for væsker) og polstring
- Ydre emballage – stiv ydre emballage (pap, plast eller metal)
Mærkning

Hvert kolli skal mærkes med EQ-mærket (rød-hvid skraveret ramme med forbudssymbol). Mærket skal være min. 100 × 100 mm.
På mærket skal angives:
- * = UN-nummer(e) for det/de pågældende stoffer
- ** = afsenders eller modtagers navn og adresse (hvis ikke angivet andetsteds)
Hvad lempes ved EQ-transport?
Hvad gælder stadig?
E0 – Ikke tilladt: Stoffer med kode E0 kan ikke transporteres som undtagne mængder. Overvej i stedet at anvende begrænsede mængder (LQ) hvis stoffet tillader det.